SanderMaino La Paila - Dulce de Leche

Pandekager med Dulce de Leche


Dette er egentligt bare en almindelig opskrift på pandekager. Men det er altid godt at have en god pandekageopskrift ved hånden - og I skal i hvert fald ikke snyde jer selv for denne klassiske kombination af pandekager og Dulce de Leche.

Ingredienser:
1 dl vand
5 dl letmælk
3-4 æg
3 spsk olie
Den revne skal af 1/2 citron
1 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
250 gr. mel

Fremgangsmåde:
Rør vand, mælk, æg, olie, citronskal, salt og sukker sammen. Rør melet i lidt af gangen - og rør til alle klumper er væk.
Lad dejen hvile i 1/2 time
Steg i lidt smør på en ret varm pande - lad dejen flyde ud så tyndt som muligt.

Smør de færdige pandekager med Dulce de Leche og rul dem sammen.
© SanderMaino 2005