SanderMaino La Paila - Dulce de Leche

Negresco - kage med chokolade og dulce de leche


En utroligt simpel og velsmagende kage. Lad den køle af til dagen efter - så bliver den helt kompakt og konfektagtig. Server eventuelt med creme fraiche eller is til.

Ingredienser:

400 gr. Dulce de leche
75 gr. god mørk chokolade
2 hele æg


Til karamelisering af formen:

1 dl sukker

Fremgangsmåde:
Smelt sukker i en tykbundet gryde. Det skal lige akkurat være klart, lysebrunt og ensartet . Hæld det i formen og lad det løbe rundt, så det dækker hele formens bund og lidt op af siderne. Formen skal være ca. 25 cm. i diameter - det er lettere at nå at fordele karamellen, hvis formen er forvarmet lidt i ovnen eller med kogende vand.

Lad formen køle af.

Smelt chokoladen og rør den sammen med dulce de lechen. Rør ægene i. Rør indtil massen er helt ensartet. Hæld massen i formen.

Bag kagen i vandbad i ovnen i 1 time ved 200 grader. Vandbad betyder at formen skal stå i et par centimeters vand - evt i en bradpande eller et stor fad.

Skær siderne fri og vend kagen ud på et fad mens den stadig er varm.


© SanderMaino 2005