SanderMaino La Paila - Dulce de Leche

Dulce de Leche is med ahornsirup og valnødder


Man kan variere is med Dulce de Leche i det uendelige. Valnøddernes bitterhed og konsistens og ahornsiruppen passer fortræffeligt med smagen af Dulce de Leche

Ingredienser:

4 past.æggeblommer
1,5 dl. Ahornsirup
8 spk. Dulce de Leche – kugler ca. på størrelse med en golfbold eller i alt ca. 200 gr.
2 dl. Piskefløde
2 dl. Sødmælk
60 g. valnøddekerner


Fremgangsmåde: 

Valnødderne brækkes i små stykker og ristes på en tør pande til de begynder at få farve. Tages af blusset og sættes til afkøling.

Æggeblommer og ahornsirup piskes til massen er stiv.

Dulce de Leche og valnødder piskes i.
Mælken røres i massen.
Fløde piskes til flødeskum og heri vendes forsigtigt Dulce de Leche-massen.
Kør isen på ismaskine.

© SanderMaino 2005